Politik for reklamation, fortrydelse, retur og refundering mv.
Returnering af varer
Hvis du har brug for at returnere en vare, benyt venligst vores returformular lige her.
Ved returnering skal varen være i væsentligt samme stand og mængde som ved modtagelsen.
Vi accepterer kun returnering af varer, som:
- Er ubrugte.
- Fremstår salgsbare.
- Returneres i original emballage.
- Har intakte mærker og etiketter.
Hvis varen er forringet som følge af håndtering ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, kan der ske et forholdsmæssigt fradrag i tilbagebetalingen. Returnering skal ske med GLS eller Danske Fragtmænd efter nærmere aftale med os.
Fragtskader
Er dine varer beskadiget ved modtagelse, bedes du tage billeder af emballagen samt det beskadigede indhold og sende dem til webshop@miljoefoder.dk sammen med dit ordrenummer. Herefter opretter vi en reklamation hos transportøren. Hvis reklamationen godkendes, sørger vi naturligvis for en passende kompensation eller erstatning.
For at kunne oprette en reklamation skal vi som minimum modtage:
- Fotos af alle pakkens udvendige flader.
- Fotos af al indvendig beskyttelse.
- Fotos af de beskadigede varer.
- Et foto, hvor fragtlabelen tydeligt fremgår.
Annullering af ordre
Ønsker du at annullere en ordre, skal du kontakte os hurtigst muligt efter ordreafgivelsen på webshop@miljoefoder.dk eller telefon 97 15 50 55 – tast 1 for webshop.
En annullering er først gennemført, når du har modtaget en skriftlig bekræftelse fra os.
Hvis ordren allerede er afsendt, betragtes købet som gennemført, og eventuel returnering behandles efter nedenstående regler om fortrydelse og retur.
Fortrydelsesret
Som forbruger har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen. Hvis en ordre leveres i flere forsendelser, regnes fristen fra modtagelsen af den sidste vare. Hvis du ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du inden 14 dage efter modtagelsen meddele dette til os på webshop@miljoefoder.dk eller via kontaktformularen på webshoppen. Du kan ikke fortryde dit køb ved blot at undlade at afhente pakken eller nægte modtagelse uden samtidig at give os besked. Ved udnyttelse af fortrydelsesretten skal du selv betale omkostningerne ved returnering af varen.
Særligt om foder, BARF og øvrige fødevarer til dyr
Af hensyn til fødevaresikkerhed, kvalitetssikring og sporbarhed accepterer vi ikke retur af foder, godbidder, BARF, tilskudsfoder, mælkepulver eller andre fødevarer til dyr, når varerne har forladt vores lager. Når disse produkter er leveret til kunden, kan vi ikke dokumentere eller kontrollere, hvordan de er blevet opbevaret, håndteret eller transporteret. Produkterne kan derfor ikke genindgå i vores lager eller videresælges til andre kunder. Dette gælder både tørfoder, vådfoder, godbidder, tilskudsfoder og frosne produkter. Hvis du modtager en vare med fejl, mangler eller transportskader, er du naturligvis fortsat dækket af reklamationsretten.
Ombytning
Ønsker du at ombytte en vare til en anden størrelse, model eller farve, kan dette som udgangspunkt ske inden for 14 dage efter modtagelsen. Ved ombytning skal varen returneres efter samme retningslinjer som ved almindelig retur. Du afholder selv udgifterne til returfragt samt eventuel fragt på den nye ordre.
Ombytning er desværre ikke muligt for foder, BARF, godbidder eller øvrige fødevarer til dyr eller varer med begrænset holdbarhed.
Reklamationsret
Du har 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven. For varer med begrænset holdbarhed er reklamationsretten begrænset af produktets naturlige holdbarhedsperiode. Reklamationsretten dækker fejl og mangler, der var til stede på leveringstidspunktet. Den dækker ikke fejl, som skyldes forkert anvendelse, mangelfuld opbevaring, almindelig slitage eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen. Reklamerer du inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen som udgangspunkt være rettidig. Ved en berettiget reklamation kan du efter omstændighederne få varen repareret, ombyttet, få et forholdsmæssigt afslag eller få pengene tilbage. Hvis reklamationen er berettiget, refunderer vi rimelige og dokumenterede fragtomkostninger.
Refundering
Tilbagebetaling sker til samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet, medmindre andet aftales. Ved godkendt fortrydelse tilbagebetaler vi købesummen senest 14 dage efter, at vi har modtaget meddelelse om fortrydelsen. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur eller dokumentation for, at den er afsendt. Eventuelle værdiforringelser som følge af kundens håndtering af varen kan modregnes i tilbagebetalingen.
Ikke-afhentede ordrer
Hvis en pakke ikke afhentes inden transportørens frist og returneres til os, forbeholder vi os retten til at fratrække fragtomkostningerne til returnering i det beløb, der refunderes. For ordrer, der indeholder foder, BARF, godbidder, tilskudsfoder eller andre fødevarer til dyr, kan vi desuden fratrække værdien af de varer, som af hensyn til fødevaresikkerhed og sporbarhed ikke kan genindgå i vores lager eller videresælges efter returnering fra transportøren.