Ærtefrø
Viser 10 resultater
Ærtefrø
Ærter er en af de mest taknemmelige afgrøder, du kan dyrke i din køkkenhave. Med de rette ærtefrø kan du allerede fra forsommeren høste friske, søde ærter direkte fra planten, og smagen er langt bedre end alt, hvad du finder i en frosenpakke fra supermarkedet. Det skyldes, at sukkerindholdet i ærter hurtigt omdannes til stivelse efter høst, så jo kortere tid fra plante til tallerken, jo bedre. Hos Miljøfoder finder du ærtefrø til køkkenhaven i flere sorter, så du kan vælge præcis det, der passer til din plads og dine smagspræferencer.
Ærter hører til kategorien bælgplanter, og det giver dem en særlig fordel i køkkenhaven. De binder nemlig luftens kvælstof via rodknoldbakterier og beriger dermed jordbunden til gavn for de afgrøder, du planter bagefter. Det gør ærter til en oplagt del af et godt sædskifte. Vil du gå endnu et skridt i bæredygtig retning, kan du se vores udvalg af økologiske grøntsagsfrø til køkkenhaven, hvor du finder frø dyrket og certificeret efter økologiske principper.
Uanset om du er nybegynder med din første køkkenhave eller en erfaren hobbygartner, er ærtefrø et oplagt valg. De er nemme at så, kræver ikke meget plads og giver et stort og velsmagende udbytte. Vi hjælper dig gerne med at finde den rigtige sort til din have, dit højbed eller din terrasse.
Hvilke typer ærtefrø kan du finde?
Sortimentet af ærtefrø dækker de mest populære ærtetyper til køkkenhaven. Den mest efterspurgte type er sukkerærter, som botanisk kendes som Pisum sativum var. saccharatum. Sukkerærter er kendetegnet ved en tynd, blød bælg og en sød smag, og de kan spises direkte fra planten, bælg og det hele. De er særligt populære hos familier med børn, fordi de fungerer perfekt som snackgrøntsag i haven, og de er en sikker favorit hos de mindste.
Knipærter og snapærter, som Sugar Snap-typen, er en variant med et tykkere og mere kødfuldt bælg. De spises ligesom sukkerærter som hele bælg og egner sig godt til salater, wok-retter og let tilberedning. Klassiske haveærter eller markærter er den traditionelle type, hvor du piller ærterne ud af bælgen og koger eller fryser dem. De giver et stort udbytte og er velegnet til frysning, så du kan nyde din høst langt ind i efteråret. Herudover skelner man imellem lavtvoksende sorter, der klarer sig uden støtte og passer fint i et højbed eller en lille have, og rankesorter, der kan blive 150 til 200 cm høje og kræver espalier, støttenet eller pinde til rankerne.
Sådan vælger du det rette ærtefrø
Det vigtigste udgangspunkt for valget af ærtefrø er, hvilken plads du har til rådighed. Har du et højbed eller en mindre køkkenhave, bør du vælge en lavtvoksende sort, der klarer sig uden støttekonstruktioner. Har du derimod friland og plads til espalier, kan de høje rankesorter give et imponerende udbytte over en lang sæson. Er du i tvivl, anbefaler vi altid at starte med en lavtvoksende sort, som er nemmere at håndtere og ikke kræver ekstra arbejde med støttepinde.
Tænk også over, hvad du vil bruge ærterne til. Sukkerærter og knipærter er perfekte til at spise råt eller let tilberede, mens klassiske haveærter egner sig bedre til kogning og frysning. Vil du forlænge sæsonen, kan du kombinere en tidlig sort, der sås fra marts, med en sen sort, som modner hen mod august. På den måde spænder din høstperiode over en langt større del af sommeren. Er du interesseret i en mere naturlig dyrkning, kan det være værd at overveje et økologisk ærtefrø, og vi hjælper dig gerne med at finde den rigtige løsning. Planlægger du en større køkkenhave, kan du med fordel kombinere dine ærter med læggekartofler til køkkenhaven, da kartofler er en god efterfølger til ærter i et sædskifte.
Har du en børnefamilie, anbefaler vi sukkerærter som første valg. Børn elsker at plukke og spise dem direkte fra planten, og det er en fantastisk måde at give de mindste en smagsoplevelse fra haven. Ærtefrø er generelt en af de nemmeste og mest tålmodige afgrøder at begynde med, fordi de spirer pålideligt og vokser hurtigt.
Mærker hos Miljøfoder
Hos Miljøfoder fører vi ærtefrø fra anerkendte frøproducenter, der sikrer god spireevne og sortsægthed.
DSV
DSV er en stor dansk frøproducent med mange års erfaring i at levere kvalitetsfrø til både hobbygartnere og professionelle. DSV Frø-serien er velkendt for sin høje spireevne og klare sortsbeskrivelser, så du ved præcis, hvad du sår. Mange af de ærtefrø, du finder hos Miljøfoder, stammer fra DSV’s sortiment.
Hunsballe Frø
Hunsballe Frø er et dansk frøhus med fokus på kvalitet til den hjemlige køkkenhave. Frøene er udvalgt til danske dyrkningsforhold og understøtter den nysgerrige hobbygartner, der ønsker et godt og troværdigt udgangspunkt for sin såning.
Tips fra os til dyrkning af ærter
Ærter er en af de tidligste afgrøder, du kan så direkte i friland. Fra slutningen af marts til april, når jordtemperaturen er kommet op på 6 til 8 grader, kan du så ærtefrøene direkte på voksestedet. Ærter tåler ikke omplantning særlig godt, da rødderne er skrøbelige, så direkte såning er altid at foretrække. Sæt frøene 3 til 5 cm ned i jorden med 5 til 8 cm afstand mellem hvert frø og 30 til 50 cm mellem rækkerne. Vil du komme i gang lidt tidligere, kan du læse vores tips til forspiring og såning, som giver dig et godt overblik over, hvad du kan gøre for at fremskynde sæsonen.
Ærter er generelt robuste, men der er et par udfordringer, du bør kende til. Fugle kan være et problem lige efter såning, da de kan spise nysåede frø og unge skud. Et simpelt fuglenet over bedet de første uger løser oftest problemet. Sidst på sæsonen kan meldugg, som er en svampesygdom ved det latinske navn Erysiphe pisi, angribe bladene og bremse planten. Sørg for god luftcirkulation mellem planterne og undgå at vande ovenpå bladene for at reducere risikoen. Unge ærteplanters blade og skud kan også tiltrække snegle, og her anbefaler vi at have sneglemidler til haven klar, så du kan handle hurtigt, hvis sneglene finder vej til dine ærter.
Husk desuden, at du ikke bør dyrke ærter på samme sted to år i træk. Sygdomme som rodråd kan ophobes i jorden, og et godt sædskifte er den bedste forebyggelse. Ærter er en fremragende forfrugt til kvælstofkrævende afgrøder som kål og spinat, fordi de efterlader kvælstof i jordbunden via rodknoldbakterierne. Vil du supplere din køkkenhave med endnu flere sorter, kan salatfrø til køkkenhaven være et oplagt næste skridt, da salat passer fint ind imellem ærterækkerne og udnytter pladsen optimalt.
Køb ærtefrø hos Miljøfoder
Hos Miljøfoder har vi over 30 års erfaring med at hjælpe hobbygartnere, selvforsyningsinteresserede og landmænd med de rigtige produkter til have og mark. Vores sortiment af ærtefrø er udvalgt til danske dyrkningsforhold, og vi bestræber os altid på at have frø med god spireevne og klare dyrkningsvejledninger, så du er godt rustet fra første dag. Du kan handle nemt og bekvemt i vores webshop eller besøge os i vores fysiske butikker i Ikast og Viborg, hvor du møder medarbejdere med faglig viden og ægte interesse for haven.
Vi sætter pris på at hjælpe dig med at vælge den rigtige sort til netop din have, dit højbed og dine behov. Du er altid velkommen til at spørge os om råd og vejledning, hvad enten det drejer sig om såtidspunkt, valg af sort, bekæmpelse af skadedyr eller sædskifte. Vi glæder os til at hjælpe dig i gang med sæsonens ærter.
Hvornår kan jeg så ærtefrø?
Du kan så ærtefrø direkte i friland fra slutningen af marts til april, når jordtemperaturen er nået op på mindst 6 grader. I et højbed, som varmer hurtigere op, kan du komme i gang en smule tidligere. Høstsæsonen falder typisk i perioden fra juni til august afhængigt af sort og såtidspunkt.
Skal ærtefrø forspieres inden såning?
Det er ikke nødvendigt at forspieres ærtefrø, da de sås direkte på voksestedet. Ærter tåler omplantning dårligt, fordi rødderne er skrøbelige, og direkte såning giver de bedste resultater. Du kan dog lægge frøene i blød i vand i et par timer inden såning for at fremskynde spiringen en smule.
Hvad er forskellen på sukkerærter og haveærter?
Sukkerærter har en tynd, blød bælg og en sød smag, og hele bælgen spises rå eller let tilberedt. Haveærter har en tykkere bælg, der ikke egner sig til spisning, og her pilles ærterne ud og koges eller fryses. Sukkerærter er særligt populære som snackgrøntsag, mens haveærter giver et stort udbytte til frysning og madlavning.
Behøver ærter støtte til rankerne?
Det afhænger af sorten. Lavtvoksende sorter, typisk under 60 cm, klarer sig fint uden støtte og egner sig godt i et højbed. Høje rankesorter kan blive op til 150 til 200 cm og kræver espalier, støttenet eller pinde, som rankerne kan klatre op ad. Tjek altid sortsbeskrivelsen på frøpakken inden du sår.
Kan ærter dyrkes i et højbed?
Ja, ærter trives rigtig godt i et højbed, fordi jordbunden her har god dræning og varmer hurtigere op om foråret. Vælg en lavtvoksende sort, så du undgår behovet for høje støttekonstruktioner. Højbedet giver dig også mulighed for at styre jordkvaliteten og reducere risikoen for sygdomme.
Hvad gør jeg, hvis mine ærter får meldugg?
Meldugg er en hyppig svampesygdom på ærter, som typisk viser sig som et hvidt, melet belæg på bladene sidst på sæsonen. Fjern angrebne plantedele, sørg for god luftcirkulation imellem planterne og undgå at vande ovenpå bladene. Planter du ikke ærter på samme sted to år i træk, reducerer du risikoen for gentagende angreb markant.
Kan ærter bruges som grøngødning?
Ja, ærter er bælgplanter og binder luftens kvælstof via rodknoldbakterier i rodknoldene. Når sæsonen er slut, kan du nedpløje planteresterne og lade rodknoldene berige jordbunden med kvælstof. Det gør ærter til en fremragende forfrugt til kvælstofkrævende afgrøder som kål, spinat og salat i dit sædskifte.