Havegødning
Viser 1–18 af 26 resultater
Forkæl din have, med havegødning fra Miljøfoder
Ønsker du også en smuk have i fuldt flor? Så er du sikkert klar over din have har brug for vand, men har du styr på næringsstofferne? Med havegødning sikrer du dig, at dine prydplanter trives og blomstre længe. Dine nytteplanter udvikler store og smags fulde afgrøder, såfremt de gødes med den rette gødning i de rette mængder. Men hvor meget gødning skal du bruge i din have, hvornår skal du gøde og hvilken gødning skal du vælge? Syntes du også det er svært? Vi hjælper dig, til at vælge den havegødning der passer bedst til dit og din haves behov. Læs med herunder og bliv klogere på havegødning. Er du stadig i tvivl om hvilken gødning du skal vælge, så tøv ikke med at ringe til os. Vores dygtige personale hjælper dig godt på vej.
Hvad er havegødning?
Grundlæggende har alle planter brug for næring for at vokse og udvikle sig korrekt. Den næring får de fra det vi kalder for gødning. Gødning er plantenæringsstoffer som tilføres jorden. Gødningen erstatter de næringsstoffer som føres bort når vi høster vores afgrøder. Jorden taber også næringsstofferne ved udvaskning og når næringsstofferne bindes til jordmineraler som er utilgængelige for planter. Når vi tilfører gødning til vores have i de rette mængder, bidrager vi til større udbytte, forbedret modstandskraft og sundere vækst.
Hvad er NPK?
Når vi snakker om næringsstoffer har vi stor fokus på det såkaldte NPK. N – Nitrogen (Kvælstof), P – phosphor og K – Kalium. Disse makromineraler er hovedbestanddel i gødning. Du finder gødning med forskellige mængder af NPK, fordi alle planter, ikke har brug for det samme.
N – Nitrogen/kvælstof bidrager til plantens vækst, det får planten til at vokse og blive meget grøn. Du ser om dine planter mangler kvælstof, ved de bliver blege eller kun udvikler små blomster eller afgrøder.
P – Fosfat styrker særligt rødderne til en kraftig vækst, men den påvirker samtidig blomsterknopper og frugtdannelsen i den yderste del af planten. Du kan se dine planter mangler fosfat, når der er nedsat plantevækst.
K- Kalium er vigtig for plantens livsfunktion. Kalium sørger for planten kan transportere vand og sukker rundt – det såkalde fotosyntese. Desuden øger kalium plantens modstandskraft mod skadedyr og sygdom. Mangel på kalium viser sig som misfarvede blade.
Hvad er forskellen på organisk- og kunstgødning?
Kunstgødning er et kemisk fremstillet produkt også kaldet mineralgødning. Kunstgødning består af en række mineralske salte. Der er principielt ikke forskel på de salte som mikro-organismerne frigør fra døde planter og dyr i jorden og de fabriksfremstillede gødningsstoffer. Ligeledes skelner dine planter ikke mellem Organisk eller kunstgødning. Du kan endda komme i situationer hvor det er kombinationen af organisk og kunstgødning, der er det helt rette valg for dine planter. Den organiske gødning, specielt kompost, vil bidrage til en god jordstruktur, mens den kunstfremstillet giver effekt på planterne nu og her.
Organisk gødning består af naturlige næringsstoffer som stammer fra planter og dyr. Det kan være en kompost bunke, heste- og hønsemøg, tang mm. Du kan også lave din organiske flydende gødning, med brændenælder, kompost eller dyregødning som lægges i vand. Udfordringen med organisk gødning du selv har lavet, eller naturligt har adgang til, kan være mængden. Det er svært at dosere, når du ikke kender mængden af NPK. Du risikerer dine planter for får lidt gødning eller for meget og bliver svitset.
Organisk gødning findes også som industrielt fremstillet piller, som ligner kunstgødning, og hvor du har næringsværdierne og doseringsvejledningen.
Fordele og ulemper ved organisk gødning og kunstgødning
Fordele ved kunstgødning
- Hurtigvirkende, planterne har adgang til næringsstofferne med det samme
- Doseringsvejledning, du bliver vejledt i mængden af gødning, hvilket er muligt fordi du kender det præcise næringsstofindhold.
- Let at tildele
- Lugter ikke
Ulemper ved kunstgødning
- Det er nødvendigt at tildele gødning over flere gange i vækstsæsonen
- Risiko for overgødning og forurening, ved for store mængder.
Fordele ved organisk gødning
- Giver smukke grønne blade og store blomster eller afgrøder.
- Giver mere modstandsdygtige planter
- Optages langsomt i jorden, da næringsstoffer frigives i takt med nedbrydningen.
- Kun nødvendigt at gøde et par gange i vækstsæsonen
- Bidrager til forbedring af mikroliv og næringsrig jord
- Det er svære at overgøde, da næringsstofferne frigives langsomt.
Ulemper ved organisk gødning
- Der skal bruges større mængder gødning end NPK-gødning, da gødningen ofte ikke er lige så koncentreret.
- Køber du organisk gødning, fordi du ikke har det selv, er det oftest en dyre løsning end NPK-gødning.
- Kan lugte en del.
Skal jeg vælge fast gødning eller flydende havegødning?
Hvorvidt du vælger fast eller flydende gødning kan være en smagssag og afhænge af hvor du skal gøde henne af. Den flydende gødning er let at anvende i krukker, potter, drivhuset, altankasser mm. Mens det i de store skalaer, med græsplæne, blomsterbede og hække, kan være meget nemmere at strø gødning ud i fast form.
Inden for flydende gødning, finder du mange af vores specialgødninger, som du bruger specifikt til en række planter. Det er f.eks. Citrus-, Chili- og tomat gødning. Herudover finder du også vores universale gødninger, som både findes i en udgave til økologisk dyrkning og i en alm. Udgave. Samt vores væksthusgødning som ligeledes er en universalgødning. Alternativ til dig med lille have, eller bare potter, krukker og drivhus, finder du vores gødningsdrys, som kommer i 700 grams pakning eller Basacote gødningstabs, som er langtidsvirkende og ligeledes velegnet til små haver.
Kan du se på dine planter om de mangler gødning?
Generelt vil planter som mangler gødning lave færre og mindre blomster, og færre eller mindre afgrøder. Du kan også se på planten hvilken del af gødningen de generelt er i mangel af. Mangler din plante kvælstof, viser det sig ved at bladende bliver blege og den lavet små blomster og små afgrøder. Mangel på fosfat ses ved nedsat plantevækst, eller direkte dværgvækst. Mangel på kalium viser sig som misfarvede blade. I alt sin generelt hed, vil planten se ud til at mistrives og være kedelig i farven.
Hvor meget gødning skal mine planter have?
Alle planter har brug for næringsstoffer for at vokse, men hvor meget du skal tildele kommer an på mange faktor. En plantes næringsforbrug afhænger bl.a. af plantens størrelse, omfange af bladtilvækst, om den beskæres, om der fjernes afgrøder mm. Fjerne du eks. afgrøder, tager du en stor del af plantens næring væk, og det er derfor nødvendigt at bidrage med havegødning. Derfor er det ikke nødvendigvis alle planter som behøver at blive gøde hvert år. Ved at læse ovenfor, kan du lære at se på dine planter, om de mangler gødning.
Tildeler du for lidt gødning, bliver planterne ikke så sunde og smukke som de har potentiale til. Små planter med lidt vækst har ikke brug for gødning i samme omfang som kraftigt voksende planter. Det bedste du kan gøre når du gøder, er at tildele lidt gødning af gangen og over flere gange i vækstsæsonen.
Læs på pakken og følg vejledningen med mængde, og hvor ofte, du kan hurtigt se på din plante, hvis ikke den trives.
Hvornår skal jeg gøde?
Du skal gøde dine planter i hele vækstsæsonen, det vil sige fra ca. april – august måned, alt efter vejret. I Marts april måneder vågner dine planter i haven, og de har brug for gødning for at komme godt fra start. Men undgå at gøde med flydende og organisk gødning før jordtemperaturen kommer over 8 grader. Det skyldes at mikroorganismerne i jorden ikke er aktive før ved ca. 8 grader, og dermed ikke omsætter gødningen så planterne kan udnytte den.
Ved brug af fast gødning, er det en rigtig god ide at gøde før et regnvejr. Regnen opløser gødningen og giver jorden mulighed for at optage næringsstofferne.