Sommermidler
Viser 17 resultater
Du kender det sikkert: Det er sommer, og dagene er lange og fuld af dejlig solskin. Disse dage er perfekte at bruge med sin firbenede ven – hesten. Som heste interesseret er det skønt at bruge tiden på rideture eller bare hygge i stalden med at strigle og nusse hesten. Det er ren medicin for sjælen, at lytte til hestens åndedrag mens den står og hviler sig, og bare nyder opmærksomheden. Fuglene som kvidrer og engang imellem en let brise. Det kan næsten føles som om man er en del af en Morten Korch film. Men som i enhver gammel film er der en skurk, og det er der også i sommer idyllen: flyvende plager! De er nærgående, de er insisterende og så er der næsten altid mere end en.
Der findes heldigvis forskellige remedier til at holde dem på afstand. Herunder kan du få en oversigt over hvilke midler, der er gode til hvilket formål.
Langt de fleste midler, uanset formen de kommer i, virker på diverse flyvende sommerplager. Så man kan holde de irriterende plager væk med et og samme middel. Under hvert produkt kan man læse om, hvorvidt midlet virker mod flere forskellige insekter, samt hvilke.
Spray
Sommermiddel på spray er den mest populære form, da den er let at anvende og det er let at give lidt mere på de områder hvor hesten er meget irriteret som for eksempel ved lysken og ørerne. Nogle heste bryder sig ikke om lyden som en sprayflaske siger, men det kan forbedres med træning og tilvænning.
Første gang man skal bruge en sprayflaske kan man lade hesten snuse til den, og så spraye ud i luften et stykke fra den, hvorefter man gradvist går tættere og tættere på. Hvis hesten er meget utryg ved sprayen, så kan man spraye ud på en klud eller en latexhandske, og smøre hesten med det. Dette er nogle gange nødvendigt ved hestens ører, da de sjældent bryder sig om at blive sprøjtet i ørerne.
Gel
Gelen købes ofte i en beholder med et pumpehoved, så man kan pumpe en passende mængde ud på en klud eller handske, og smøre hesten ind, der hvor fluerne ofte sværmer, hvilket er lyske og hoved. Med gelen skal man være opmærksom på at produktet ikke bliver smurt ind i pelsen og derved sidder på huden. Gelen skal smøres på pelsen, og sidde som et lag ovenpå pelsen, så lugten let kan finde vej til fluen og holde den godt på afstand.
Roll on
Sommermiddel som roll on kommer i mindre størrelser end gel og sprayflasker, og er derfor velegnet til at have med i en lomme på rideturen. Roll on beholderen har en kugle som sørger for at midlet bliver fordelt jævnt, når man kører den over hestens pels. Sommermiddel i roll on form egner sig særlig godt til at påføre i hestens hoved, og andre steder hvor den er lidt følsom.
Lim
Lim til brug i flue- og insektfælder er praktisk at bruge, hvis man har en stor fold hvor hestene går i løsdrift, fordi et antal fælder kan afdække hele folden og holde hele flokken rimelig fri for fluer og andre insekter i mange uger af gangen, uden at hver enkelt hest skal behandles med noget.
Man kan enten købe en fluefælde og blot smøre limen på, eller man kan lave sin egen.
I vores sortiment er der både mulighed for at vælge produkter MED eller UDEN kemiske virkemidler.
Uden kemiske virkemidler: Blue Hors, Ekholm, Relax Biocare, Absorbine og Sticky-Trap
Med kemiske virkemidler: Absorbine.
Om et produkt er baseret på kemiske virkemidler eller ej har en betydning for hvordan de virker. De fleste produkter MED kemiske virkemidler virker blandt andet afskrækkende på insekter, og holder dem på den måde væk fra hesten. Produkter UDEN kemiske virkemidler virker ofte ved at overdøve hestens naturlige duft, og erstatte den med en anden, så sommerens plager i stedet “overser” eller ikke genkender hesten, og af den grund lader den være i fred.