Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineralers betydning for heste

Mineraler har en kompleks vekselvirkning hinanden imellem. Overdosering af et mineral, kan betyde nedsat udnyttelse af et andet. Det gælder især for calcium og fosfor. Ubalance kan derfor have ligeså stor betydning for hestens velbefindende som en reel mangel. Vitaminer er nødvendige for hesten, men i mindre mængder. Frisk græs er en rigtig god vitaminkilde, og derfor er det ofte nok blot at tilføre mineraler til heste der går på sommergræs. Der er mindst 15 forskellige vitaminer der er nødvendige for heste. Vitaminer bliver inddelt i vandopløselige vitaminer og fedtopløselige vitaminer.

Mineraler

Calcium og fosfor

Et korrekt forhold mellem calcium og fosfor er afgørende for hestens skeletudvikling og holdbarhed. Hestens knogler indeholder calcium/fosfor i forholdet 2:1 og man skal derfor forsøge at ramme dette forhold i foderrationen. Er der for lidt calcium/fosfor eller forkert forhold i høj grad, bliver skelettet drænet og det kan resultere i derformeringer af knogler og dermed halthed ved brug. D-vitamin har indflydelse på omsætningen af Ca/P og D-vitamin mangel kan derfor give samme skader som ved Ca/P-mangel.

Calcium: Har betydning for blodets koagulation, nerve- og muskelfunktion, mælkeproduktionen og indgår i en række enzymer. Kløvergræs og lucerne har et højt indhold af Ca. For meget Ca øger behovet for fosfor, magnesium, zink, mangan, kobber, jod og jern.

Fosfor: Lavt indhold af fosfor i foderet kan give nedsat appetit og tendens til at æde jord, bide i træværk eller andet materiale.

Natrium

De fleste fodermidler har et lavt indhold af natrium, da foderet ellers har tendens til at suge fugt. 0,5-1 % salt i færdigblandet foder er nok til at dække en hests behov i vedligehold. Salt udskilles blandt andet når hesten sveder, og har et højere forbrug herved. Når blot hesten har fri adgang til vand kan de tåle høje mængder salt.

Kobber

Kobber indgår i flere enzymsystemer, i knogledannelsen og i dannelsen af hæmoglobin i de røde blodlegemer. Kobbermangel kan påvirke knogleudviklingen og giver øget risiko for OCD/ledmus. Kobbernormen er 10 mg/kg. fodertørstof/dag. Hvis der er problemer med OCD kan mængden øges til 25 mg./kg. fodertørstof/dag.

Selen

Selen indvirker sammen med E-vitamin på hestens muskelfunktioner. Behovet for selen er ca. 0,1 mg/kg. foder. Mangel på selen kan medføre nedsat præstation hos væddeløbsheste. Selenmangel forekommer især hos føl. Selen er giftigt hvis det tilføres i for store mængder. Max 2,0 mg/kg fodertørstof/dag. Lavt indhold af E-vitamin og andre antioxidanter, samt højt indhold af umættet fedt øger behovet for selen.

Jern

Jern har betydning for indholdet af hæmoglobin i de røde blodlegemer. Jernunderskud kan resultere i blodmangel. Hestens behov for jern er ca. 40-50 mg./kg. fodertørstof/dag. Hestens behov er typisk dækket rigeligt ind med almindelige foderblandinger.

Zink

Zink indgår som en co-faktor for over 200 enzymer, enten som en del af molekylet eller som en aktiveringsfaktor. Zink har betydning for de røde blodlegemers transport af CO2. Zink har desuden betydning for hudens funktion og udvikling. Udnyttelsen af zink er generelt lav og nedsættes yderligere hvis der er for meget calcium og kobber i foderet. Forskere har set at heste med hud udfordringer på Island havde en lav koncentration af zink i blodets plasma og derfor anbefaler mange zinktilskud til disse heste. Høje tilførsler af zink nedsætter udnyttelsen af kobber, derfor skal der altid være kobber i zinktilskud. Forholdet mellem zink og kobber bør være mellem 3:1 og 5:1.

Jod

Jod indgår i dannelsen af skjoldbruskkirtelhormonet tyroxin, der blandt andet regulerer stofskiftet. Mangel på jod kan resultere i uregelmæssig brunst og svage føl. Både for meget eller for lidt jod kan være årsag til forstørret skjoldbruskkirtel (struma). Behovet for jod er 0,1 mg/kg. fodertørstof/dag.

Kobolt

Kobolt indgår i syntesen af vitamin B12 i stortarmen. Mangel kan forekomme hvis hesten går på sandjord.

Vitaminer

Vitaminer inddeles i 2 grupper. Vandopløselige og fedtopløselige. Frisk græsk er en rigtig god vitaminkilde. Mindst 15 vitaminer er nødvendige for heste.

De vandopløselige vitaminer bliver løbende dannet af mikroorganismer i hestens stortarm. Dette er B-vitaminerne (B1 Thiamin, B2 Riboflavin, B3 Niacin, B5, B6, B12 og B15 Bioton/Folin), C-vitamin og cholin. Overskud af vandopløselige vitaminer udskilles med urinen.

Fungerer hestens stortarm er den selv i stand til at producere de vandopløselige vitaminer. Har hesten derimod tarmproblemer, hæmmes mikroorganismernes betingelser og derved produktionen af de vandopløselige vitaminer.

De fedtopløselige vitaminer A-, D-, og E-vitamin skal heste have tilført via foderet. Ved en tilførsel større end behovet bliver de overskydende vitaminer deponeret i fedtdepoterne. Grønt bladrigt græs, hø eller ensilage er vigtige kilder til A, D og E-vitamin. Efter en sommergræsning er depoterne typisk fyldt op.

A-vitamin

A-vitamin har betydning for synet, tilvækst og reproduktion. Provitamin A, kaldet beta-karoten har stor betydning for frugtbarheden. Grønt bladrigt græs og gulerødder har et stort indhold af A-vitamin og beta-karoten. A-vitamin er ustabilt overfor lys, ilt og varme mm. Når det grønne græs tørres til hø inaktiveres vitamin A. Hø der har mistet den grønne farve har også mistet en stor del af indholdet af vitamin A.

D-vitamin

Den vigtigste funktion for D-vitamin er forbundet med omsætningen af Calcium og fosfor. D-vitamin dannes i huden og i græsset, når det bliver tørret til hø ved hjælp af solens ultraviolette stråler. Heste der går meget ude har derfor oftest kun behov for ekstra tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret. Mangel på D-vitamin giver dårlig udnyttelse af calcium og fosfor og kan give symptomer på netop calcium mangel.

E-vitamin

E-vitamin beskytter cellerne mod skader som følge af iltning. Det sker i dens kraft som antioxidant i en række forskellige processer. E-vitamin har, sammen med selen, betydning for musklernes funktion og opbygning. E-vitamin mangel kan medføre forandringer i musklerne. Fodres hesten med meget fedt/olie stiger behovet for E-vitamin. Ved foderrationer med over 3% fedt har hesten behov for ekstra E-vitamin.