Plænegødning
Viser 1–18 af 22 resultater
Forkæl din græsplæne med plænegødning fra Miljøfoder
Herover ses et udvalg af den bedste plænegødning, vi kan finde på markedet. I vores sortiment finder du både organisk- og kunstgødning.
Plænegødning er et uundværligt hjælpemiddel til din græsplæne. For at opnå en grøn tæt og modstandsdygtig græsplæne er det nødvendigt at tilføre græsset næringsstoffer. En hullet, slidt og tør græsplæne kan ødelægge helhedsbilledet, mens en flot og grøn græsplæne kan fuldende din smukke have.
Forkæl din græsplæne
Ønsker du at opnå den smukke grønne farve på din græsplæne og samtidig udkonkurrer ukrudt og mos? Så kan du med stor fordel vælge din plænegødning med omhu. Lyder det svært? så læs med her, vi hjælper dig til at vælge den helt rette plænegødning til din have.
Når du skal vælge den rette gødning til din græsplæne, er det vigtigt du har for øje, hvad dit mål med græsplænen er. Skal den ligne en green fra en golfbane, eller må den godt være fyldt med smukke blomster, kløver og græsafklip? Det giver lidt sig selv, jo mere grøn, jo mere græs uden ukrudt og mos, jo mere arbejde og gødning. Men der er mange forhold der spiller ind for at nå dit mål. Lær herunder om de forskellige faktorer, og bliv klædt på til at vælge den rette plænegødning.
Hvilken pH-Værdi trives dit græs med.
Det kan have stor betydning hvilken jordtype du har og hvad pH værdien er. Græs trives bedst i neutral jord med en pH-værdi på mellem 6 og 7. Det skyldes at græsset bedst kan optage næringsstofferne i neutral jord. For at være helt sikker på pH-værdien i jorden, laver vi test for vores kunder, det er en gratis ydelse. Så bor du i nærheden af vores butikker i Ikast el Viborg, og vil vide pH-værdien i din jord, så kom ind forbi og vi hjælper dig. – Husk at udtage jordprøven, i det lag hvor græssets rødder vokser.
Har du ikke mulighed for en jordprøve?
Har du ikke lige mulighed for en prøve, så kan tilstanden på din græsplæne, hjælpe med at afsløre og give en ide om pH-værdien i din plæne. Har du meget mos i din græsplæne, tyder det ofte på en sur jord, og det giver mening at kalke jorden. Har du meget basisk jord fordi du eksempelvis har kalket for meget, vil græsset blive gult og begynde at gå ud, fordi det får svært ved at optage næringsstofferne fra jorden. Du vil oftest opleve at din jordbund vil blive sur, det er der flere årsager til. Den kemiske forklaringer; er fordi mængden af brintioner H+ stiger. Når planterne vokser udskiller de en kulsyre, som medvirker til at mængden af H+ stiger. Desuden vil omsætningen af humussyre også øge H+ og en mindre del af H+ kommer fra vores forurening med fossile brændstoffer også kendt som syreregn. Derfor er der mange haveejer som hvert år kalker. Vil du slippe for at smide penge efter en muligvis overflødig kalkning, skal du teste surhedsgraden i din græsplæne.
Skal du tildele kalk, kan du i princippet kalke hele året rundt. Da sænkning af pH sker uafhængigt af temperaturen. Når det er sagt så skal man vide at processen er meget langsom, så kalk skal tildeles 2 – 3 måneder før du opnår en effekt. Det giver derfor bedst mening at kalke i det sene efterår eller vinter, så du til næste gødningssæson har opnået den rette pH-værdi, og får det meste ud af din gødning.
Sådan udtager du en jordprøve i din græsplæne og tester for pH-værdi
Hvis du vil tjekke pH-værdien – eller surhedsgraden i din græsplæne, har du brug for en jordprøve. Du skal huske at udtage en jordprøve i det jordlag hvor græssets rødder vokser. Du skal bruge et par handsker, en spade, en spand, demineraliseret vand (pH 7) et gennemsigtigt glas som kan rystes og pH papir.
Sådan tager du jordprøver
En relativ nem måde at få dine jordprøver, er ved at grave et snit ud af din græsplæne med en spade. Du får den mest repræsentative jordprøve, hvis du ifører dig handsker og udtager en jordprøve som svarer til 1 spiseskefuld – 8 – 10 steder på din græsplæne. De små snit du får gravet op, lægger du blot ned i plænen igen, så kan man ikke se, du har udtaget jordprøver.
Du hælder ca. 100 g. af din jordprøve i et glas med låg og fylder det med 1 dl demineraliseret vand og ryster glasset. Jordvæsken blander sig med vandet. Når vandet er blevet næsten klart, kan man aflæse værdien. Du kan med fordel købe et pH-kit til hjemmetest, eller du kan lade os hjælpe dig. Vi laver gratis jordprøver af pH-værdien i din have.
Kan du se på din græsplæne, om den mangler plænegødning?
Ovenfor lærte du at det er meget vigtigt at vide pH-værdien af din jord, da græs vokser bedst i neutral jord, for det kan optage næringsstofferne. Men kan du se om din græsplæne mangler næringsstoffer? Hvor meget gødning din græsplæne har brug for du tildeler, afhænger også af, hvordan du godt kunne tænke dig den skal se ud. Ønsker du en helt grøn græsplæne som en green fra en golfbane, kræver det du gøder en del. Nyder du de mange forskellige blomster og kløver i din græsplæne, og ynder du at efterlade dit afklip, kan du gøde væsentlig mindre og muligvis slet ikke. Det skyldes at kløver kan binde kvælstoffet i luften til jorden, når kløveren nedbrydes. Dit afklip er en slags kompost, som nedbrydes og dermed også frigiver næringsstoffer til græsplænen. Efterlader du dit afklip på græsplænen kan du med stor fordel anvende vores Hornum Recover plænegødning, som har tilsat komposterende bakterier og magnesium. Magnesium giver dig den flotte grønne farve og de komposterende bakterier fremmer en organisk nedbrydning af græsafklip, blade mm. Det har også stor betydning hvor slidstærk du ønsker din græsplæne skal være. Jo mere slitage på græsset, jo flere næringsstoffer har græsset brug for.
Med ovenstående viden om hvad der naturligt kan gøde din græsplæne, kan du bedre afgøre om din græsplæne mangler gødning når du kigger på den, også ud fra hvilket resultat du ønsker at opnå.
Hvad er NPK
NPK står for kvælstof (N – Nitrogen), fosfor (P – Phosphor) og kalium (k), og er hovedingredienserne i NPK gødning, deraf navnet. Men stofferne er interessante fordi de alle findes naturligt i jorden men i takt med græsset vokser, udpines jorden, og heraf kan manglet af gødning opstå.
N – Kvælstof er yderst vigtig for græssets vækst. Uden kvælstof går væksten i stå, græsset bliver kedeligt og blegt at se på. Når væksten er hæmmet, bliver det nemmere for ukrudt at udkonkurrér græsset, og dermed få plads og snuppe næringsstofferne i din græsplæne. Ved at tilføre Kvælstof får græsset sin naturlige og flotte grønne farve. Visse planter kan selv binde kvælstof til jorden, eksempelvis kløver. Så har du mange kløver i din græsplæne kan din plæne naturligt tilføre kvælstof til dit græs.
P – Fosfor bidrager bl.a. til græsset får stærkere rødder. Et stærkt net af rødder fremmer groningen og størrelsen på græsset, dit græs bliver derfor større og sundere når du tilfører fosfor. Dette er også med til at udkonkurrér ukrudt i din græsplæne.
K – Kalium bidrager til at beskytte dit græs mod eksempelvis sygdomme. Når du tilfører kalium, får græsserne bedre livsbetingelser og er mere modstandsdygtige mod angreb fra skadedyr. Kalium er nødvendig for planten kan udnytte vand og sukker, da kalium er nødvendig for at transportere vand og sukker rundt i græssernes stængler og bladdele.
Groft sagt kan man sige at kvælstof er det du kan se over jorden, og fosfor og kalium er det der sker under jorden. Men alle 3 dele har stor betydning for dit græs og modstandskraften på din græsplæne.
Hvad er forskellen på kunstgødning og organisk gødning?
Kunstgødning fremstilles kemisk, hvor planten kan optage næringsstofferne umiddelbart. Helt modsat er organisk gødning, her skal mikroorganismerne først omsættes, før planterne får næring fra gødning. Organisk gødning opstår ud fra det såkaldte; kompost, planter og dyremøg, som er organiske materialer og heraf navnet organisk gødning. Gødning baseret på organiske materialer indeholder naturlige næringsstoffer, og kan anvendes både i traditionelle men også økologiske haver. Du kan købe din organiske gødning hvor det ligesom kunstgødning er fremstillet industrielt. Dette er for at lave det i piller eller som en flydende gødning, som minder om kunstgødning, og der derfor er en viden om mængden af NPK i produktet. Fordelen ved organisk gødning presset i piller, er at det er nemt at fordele ud på din græsplæne, frem for eksempelvis hestemøg, som du ikke ønsker skal ligge og lugte eller du skal gå rundt i, til det er nedbrudt.
Hvad du vælger, er en smagssag og kommer igen an på pengepungen samt udbyttet af dit arbejde vi har herunder listet nogle fordele og ulemper op, ved begge dele.
Fordele ved NPK Gødning
- NPK er hurtigtvirkende, du får et hurtigt resultat, da græsset kan optage næringsstofferne med det samme. Du kan derfor hurtigt komme en græsplæne til undsætning, som ser lidt trist ud.
- Du kan styrer mængden af gødning
- Let at strø ud på græsplænen, du kan med fordel benytte en gødningsspreder, til at få et jævnt lag over hele græsplænen.
Ulemper ved NPK gødning
- Du skal gøde græsplænen flere gange om året.
- Let risiko for at overgøde – følg derfor vejledningen på pakken, og sørg for at sprede gødningen i et jævn lag. Du kan med fordel benytte dig af en gødningsspreder.
Fordele ved organisk gødning
- Giver smukkere og grønnere blade og mere modstandsdygtige græsplæner.
- Optages langsomt i jorden, det er derfor kun nødvendigt at gøde 1 gang om året.
- Bidrager til en jordforbedring i form af mere mikroliv og mere næringsrig jord.
- Det er svære at overgøde
Ulemper ved Organisk gødning
- Risikoen for overgødning er der, denne ulempe kan fjernes hvis du køber industrielt fremstillet organisk gødning, hvor NPK er kendte faktorer, som kan aflæses på pakken.
- Der skal ofte større mængder gødning til, end ved NPK-gødning, da gødningen ofte ikke er lige så koncentreret.
- Køber du organisk gødning frem for at lave den selv, vil den oftest være dyre end kunstgødning.
- Kan lugte en del.
Undgå at overgøde græsplænen
Det er sundt for græsset og direkte nødvendigt, at gøde din græsplæne. Gødningen er en del af vedligeholdelsen på den, for at opnå en grøn græsplæne som samtidig er tæt og modstandsdygtig. Lige så sundt det er for plænen at blive gødet, lige så usundt er det for den, at blive overgødet. Derfor er det vigtigt at følge anvisningerne på pakken, især hvis du gøder med kunstgødning. Sørg for at fordele gødningen jævnt ud over græsplænen. Overgødet planter vil se svitset ud, og er i større risiko for sygdomme og skadedyr, da de mister deres modstandskraft.
Hvornår skal jeg gøde min græsplæne?
Vi anbefaler du gøder din græsplæne fra april til omkring september, dette er dog kun en rettesnor, da vind og vejr spiller en stor rolle for hvornår der kommer vækst i din græsplæne. Gøder du med NPK skal du være opmærksom på at gøde ca. hver anden måned igennem hele vækstsæsonen. Benytter du dig af organisk gødning kan du med fordel gøde imellem april – juni og igen i september. Det er en god ide at gøde inden vinteren, da den sene gødning gør, at græsset har nemmere ved at overvintre. Det skyldes at den kalium der er i gødningen, hjælper græsset til at modstå sneskimmel.
Hvordan gøder jeg en græsplæne?
Når du spreder din gødning, er det en fordel at plænen er tør. Det sikrer dels at gødningskornene ikke hænger fast og kommer til at lave svidninger, men kommer helt ned til jorden og frigiver energien. Det er meget vigtigt at gødningen spredes med et jævnt lag og over hele din græsplæne. Du kan med stor fordel anvende en gødningsspreder. Har du en meget stor græsplæne, kan du inddele den i felter, så du sikrer du kommer over det hele, men også så du ikke får spredt gødning det samme sted flere gange, og dermed overgøder din plæne. Det er en fordel der er udsigt til regn, efter du har spredt din gødning. Er der ikke udsigt til regn er det en god ide at vande plænen efterfølgende. Vandingen er med til at gødningen trænger længere ned hurtigere, og frigiver energien ved opløsning.
Hvor meget plænegødning har græsplænen brug for?
I en helt almindelig have, med de forskellige villagræsblandinger, anbefaler vi som udgangspunkt 3 kg. Almindelig NPK plænegødning til 100 kvadratmeter græsplæne. Benytter du dig af en organisk plænegødning skal du sigte lidt højere, og ramme ca. 5 kg. Pr. 100 kvadratmeter.
Med det sagt, så er det individuelt fra græs til græs, hvor meget gødning de forskellige græsser egentlig har brug for. Har du valgt en græsplæne med meget hvene, som også er den græsart som benyttes på en golf green, kræver denne væsentlig mere gødning end eks. Rødsvingel, som oftest er i de forskellige græsblandinger. En Hvene har brug for 150 kg. Kvælstof pr. hektar pr år, mens rødsvingel har brug for 50 kilo kvælstof per hektar pr år. Ved du ikke hvilke græsarter der er i din græsplæne, kan du som udgangspunkt benytte dig af tommelfingerreglen om 3 kg gødning pr 100 kvadratmeter.