Hjælp din hund og kat igennem nytåret
Nytårsaften er en tid fuld af glæde og fejring, men for vores firbenede familiemedlemmer, hunde og katte, kan fyrværkeri og høje lyde være en stressende oplevelse, da deres veludviklede hørelse kan gøre de høje brag til en skræmmende oplevelse. Heldigvis er der måder, hvorpå du kan skabe en beroligende atmosfære og hjælpe din pelsede ven med at håndtere nytårsfestlighederne.
Skab en tryg base for din bedste ven
Opret en tryg base for din hund eller kat. Lav en hyggelig rede med deres yndlingslegetøj og tæpper. Dette kan give dem et sted at føle sig sikre og komfortable. Du kan evt. supplere med beroligende, genkendeligt musik og duftstoffer i dit hjem. Specielle musikafspilningslister og duftdispensere med lavendel eller kamille kan skabe en afslappende atmosfære.
Afslappende produkter:
Overvej at bruge afslappende tilskudsprodukter, der er specielt designet til hunde og katte. Afslappende tilskudsprodukter kan være en effektiv måde at hjælpe dine kæledyr med at håndtere nytårets nervøsitet. Disse produkter er skabt med velafbalancerede ingredienser, der hjælper med at reducere frygt og i stedet fremme afslapning hos dine dyr.
Se vores udvalg af afslappende tilskudsprodukter nedenfor.
Forberedelse og træning:
Start træning i god tid før nytårsaften, ved gradvist at introducere din hund eller kat for lyde og lys, der ligner dem, de vil opleve under festlighederne. Dette kan hjælpe dem med at vænne sig til situationen.
Hvis du skal gøre brug af et afslappende tilskud, skal du på samme måde huske at undersøge hvor lang tid før tilskuddet skal gives til din hund eller kat, for et opnå maksimal effekt. Nogle af tilskuddene skal nemlig opstartes flere dage før du ønsker den optimale effekt.
Tilstedeværelse og trøst:
Det allerbedste råd, vi kan give til dig og din bange lille makker, er: Vær til stede for dit kæledyr nytårsaften. Din tilstedeværelse kan være beroligende, og du kan trøste dem ved at være der, trøste og give omsorg, når det er nødvendigt. For det allerbedste sted at være, når man er bange, er jo i en tryg favn.
Vi ønsker dig og din pelsede ven et godt, rolig og afslappet nytår.
Mental aktivering:
For nogle kæledyr kan mental aktivering være et redskab til en mere afslappende aften. Ved forskellige aktivitetslegetøj eller slikkemåtter, skal dit kæledyr bruge sin hjerne på et få fat i de lækre godbidder du har gemt. Det giver en naturlig afslappende effekt på hjernen og aktiverer deres parasympatiske nervesystem.
Slikkemåtter:
Slikkemåtter er et godt redskab til at aktivere det parasympatiske nervesystem. Det parasympatiske nervesystem fremmer de reaktioner, som foregår i hvile og genopbygger kroppen. Det betyder at brugen af slikkemåtter eller lignende, vil have en beroligende effekt på dit kæledyr. Hvis du har en madglad hund eller kat, kan du derfor med fordel bruge en slikkemåtte eller fyldt KONG i løbet af dagen, for at opnå en mere mental afslappet hund eller kat.
Aktivitetslegetøj:
Hvis din hund eller kat er tilpas afslappet og gerne vil tage imod godbidder, så kan du øge dens mentale aktivering ved hjælp af aktivitetslegetøj. Når din kat eller hund skal finde godbidder i legetøjet, bruger den sin næse der stimulerer naturlig adfærd. Denne stimulering er også med til at have en afslappende effekt på dit kæledyr.
Se vores udvalg af slikkemåtter, aktivitetslegetøj og KONG herunder.