Udgivet 15. juni 2023

Fodring af heste i tørken

Få tips og tricks til at fodre dine heste i tørkeperioder

Hest og rytter

Fodring af heste i tørken

Sommeren er over os og i år har det betydet meget varme og næsten ingen vand. Den lange tørkeperiode har medført manglende vækst i græsset og langt de fleste steder er græsset allerede helt bidt ned. Det betyder, at mange heste vil have svært ved at holde huld denne sommer, hvis ikke de suppleres med foder. Græsset har ingen næringsværdi men sukkerindholdet kan alligevel være højt.

Hestene har det varmt og sveder på markerne. Din ridehest begynder måske at mangle energi eller er gået hen og har tabt sig. Du klør dig i hovedet og tænker, hvad gør jeg nu?

Læs med herunder hvor vi kommer med lidt forskellige tips til fodring af dine heste her i sommervarmen.

Supplering med fibre

Når der ikke er mere frisk græs på markerne, kan det være nødvendigt at tildele ekstra fibre. Det kan være hø og wrap, men som situationen ser ud i øjeblikket, er det meget svært at skaffe. Der er heldigvis alternativer.

Du kan bruge fiberprodukter i sække, og meget gerne af den type der skal opblødes, så du samtidig sikrer at dine heste får godt med væske. Du kan også supplere med gode græsblandinger, lucernemix eller lignende. Hvis din hest taber sig, kan et græs eller lucerneprodukt med ekstra olie indhold være en rigtig god ide.

Du kan også supplere op til 30 % af grovfoderrationen med godt halm. Det kan især være godt til nøjsomme heste, da du på denne måde kan sænke kalorieindholdet i den samlede foderration, men stadig får god tyggetid til dine heste og ponyer. Det er et rigtig godt alternativ til mange heste, hvis vi ser ind i en vintersæson hvor det kan blive svært at skaffe grovfoder nok.

 

hest spiser hoe

Protein, vitaminer og mineraler

Græsningsprognoserne viser også at vi har et meget lavt indhold af protein i græsset i øjeblikket.  Langt under årsnormalen. Derfor kan det være nødvendigt at supplere din hest med ekstra protein sammen med vitaminer og mineraler. Det kan gøres på flere måder. F.eks ved at tildele lucerne, sojåskrå, ærteflager eller lignende. Du kan også tildele et fuldfoder med høj andel protein og lav udfodring. Denne type foder er især velegnet om sommeren til heste på nedbidt græs, da de ofte skal have begrænsede mængder, men stadig får tildelt en god mængde protein, vitaminer og mineraler. Et sådant produkt kunne være Brogaarden Optimal 1 Growth Balancer. Det kan både bruges til avlsheste og til voksne heste.

Forslag til foderplaner med fokus på protein og vitaminer og mineraler

  • Brogaarden Optimal 1 Growth Balancer
  • Møllerens Favorit Plus
  • St. Hippolyt Performance Fiber High Protein + Vitamin/mineral produkt
  • Lucerneblanding + Vitamin/mineralprodukt

Med en af disse forslag i hånden, kan du sikre din hest en god tilførsel af protein, vitaminer og mineraler, men stadig i en lav udfodringsmængde.

toert graes

Væskebalance og elektrolytter

I varmen er det også vigtigt at hestene får rigelige mængder frisk vand. Hvis din hest normalt bruger vandkop i boksen eller på folden, kan det være en god idé at supplere med vand i en spand. De fleste heste drikker mere når de kan drikke af vandspejl. Derudover kan du tildele hestene mash med rigelige mængder vand for at fylde depoterne op og sikre et godt væskeindtag. Vi har et stort udvalg af mash, så der er helt sikkert også en der passer til dig og din hest.

Elektrolytter er også essentielt til heste i varmen. Det er sjældent at en saltsten alene er nok. Når hesten sveder udskiller den salte, ligesom os mennesker. Ved at tildele elektrolytter til din hest på daglig basis kan du hjælpe med at oprette væskebalancen og saltniveauet i din hest. Det mindsker risikoen for træthed på grund af salt- og væsketab.

Elektrolytter kommer i flere former, både pulver, piller og som flydende. Har din hest udfordringer med maveslimhinden, anbefaler vi altid elektrolytter i piller, da de er mildere for slimhinden.

Fokuspunkter i tørre perioder

  • Supplerende fibre. F.eks grønpiller, høcobs eller andre græsprodukter.
  • Væskeindtag. Brug opblødte fibre med ekstra vand og en ekstra vandsspand på folden og i boksen.
  • Saltbalance. Husk daglige elektrolytter til hestene i varmen.
  • Protein. Når græsset er helt tørt, mangler det protein. Suppler gerne din hest, så den ikke kommer i mangel.
  • Skygge. Det er vigtigt at din hest kan søge skygge i de varmeste timer af døgnet, så den ikke bliver overophedet.
  • Køl hesten ned. Giv gerne din hest vandbade til hovene og resten af kroppen, for at hjælpe den med at køle ned.