Servicemeddelelse om træpillesæsonen 2024
Bliv klar til den nye fyringssæson
Vi husker stadig 2022…
Kære Træpillekunde
Nu hvor vi har taget hul på den sidste sommermåned, og de fleste er kommet på den anden side af sommerferien, nærmer sig nu tiden, hvor mange træpillebrugere begynder at overveje indkøb af piller til den kommende fyringssæson.
Efter den vanvittige sæson i 2022 – med flaskehalsen i det tidlige efterår, priseksplosioner, leveringsproblemer og frygt for ikke at kunne få piller hjem til vinteren – fylder træpillepriser stadig meget i de fleste forbrugeres hukommelser, og det kan vi på alle måder sagtens forstå! De fylder også en del hos os! 😅
Derfor har vi endnu engang gjort vores forarbejde og holdt det årlige møde med vores leverandør, for at drøfte varesortiment, tendenser og priser til den kommende sæson.
Herunder kan du læse Karstens betragtninger og råd til dette års træpilleindkøb 👇🏼
Er der prisstigninger på vej?
Et spørgsmål som de fleste forbrugere stiller sig selv, og os, er: “Kommer træpillerne til at stige i pris” – eller den omvendte “Kommer træpiller til at falde i pris?”.
Hertil kan vi svare, at sidste år ved denne tid lå prisniveauet på ca. kr. 3000,- for en afhentet palle piller, hvilket de fleste var ganske tilfredse med, på baggrund af de næsten dobbelt så høje priser året forinden.
Vi har gennem det seneste års tid oplevet et velforsynet træpillemarked, og priserne er faldet drypvist gennem vinter og forår 2024 – for at ende på det nuværende niveau på ca. kr. 2500,- pr. palle inkl. Moms. Efter hvad vi hører i markedet, er det ikke forventeligt, at priserne kommer længere ned, da pillefabrikkernes omkostninger til råvarer, energi, emballage og fragt mv. er i en størrelsesorden, som vil betyde at produktion af kvalitetstræpiller til en lavere pris, vil være en underskudsforretning.
Der vil selvfølgelig altid kunne dukke nogle begrænsede partier op, som af forskellige grunde udbydes til lavere priser.. Men da det er vigtigt for os at kunne opretholde et sortiment af en kendt og høj kvalitet fra en solid og leveringsdygtig forsyningskilde, har vi valgt at fortsætte vores mangeårige samarbejde med producenten CM Biomass, som blandt andet står bag de kendte HP Træpiller.
Med andre ord, betyder dette at vi ikke forventer at priserne bliver lavere i løbet af efteråret. Der kan ske en mindre prisstigning i månederne med høj efterspørgsel. Men på nuværende tidspunkt forventer og håber vi, at markedet vil forblive forholdsvist stabilt.
Årets pillesortiment
I år består vores træpillesortiment af følgende piller:
Ensartet høj premium kvalitet, lavet af tørt og rent affald fra møbelindustrien. Produceres hovedsageligt på fabrikken i Vildbjerg.
Kvalitetstræpiller, som også sælges i mange byggemarkeder i private label. Produceres af savværkssmuld, kan variere i udseende afhængig af producenten.
Ny slags træpiller! Strøpiller til hestebokse eller strøelse til andre dyr. Billige piller, som kan variere i størrelse og udseende. Anbefales kun som brændsel, hvis man er indforstået med aske og slaggedannelse.
Kontakt os for mere info
Har du brug for mere hjælp og vejledning, eller skal lave en handel i butikkerne, så kontakt os altid gerne. 🙂
Få fat i vores ukronede træpillekonge, Karsten på 30 73 10 63 (Han er tilbage fra ferie d. 27/8)
Eller spørg én af os andre i butikkerne:
Ikast: 97155055
Viborg: 87254450