Hjem Shop Kat Pleje Loppemiddel til kat Frontline Combo til kat
Behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus kat samt angreb af lopper og flåter hos ilder.
Fra DKK 239,00
Sådan anvendes Frontline Combo Vet til kat:
Til udvortes brug – på huden. Må ikke gives oralt.
Dosering:
1 pipette på 0,5 ml til én kat eller ilder.
Undgå overdosering.
Brugsvejledning findes i pakningen
Frontline Combo Vet til katte er et unikt 2-i-1 produkt med effekt overfor lopper, flåter og lus og udviklingen af loppeæg, larver og pupper.
Dræber voksne lopper inden for 24 timer og forebygger nye loppeangreb i op til 4 uger.
Forebygger udviklingen af loppeæg, larver og pupper i 6 uger.
Dræber flåter og forebygger nye angreb i 2 uger.
Kan anvendes som en del af behandlingen af loppeallergi
Drægtighed og diegivning:
Præparatet kan anvendes under drægtighed og diegivning.
Bivirkninger:
Blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: Forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe og rødmen) samt generel kløe og hårtab. Undtagelsesvis er savlen, forbigående nervøse symptomer og opkastning observeret.
Forsigtighedsregler:
Da der ikke foreligger data herom, bør Frontline Combo Vet. ikke anvendes til killinger under 8 uger og/eller under 1 kg legemsvægt. Her anbefaler vi at behandle med Frontline Vet Spray. Undgå overdosering da det kan medføre bivirkninger. Præparater må IKKE anvendes til andre dyrearter end det anførte på pakningen. Bør ikke anvendes til syge og afkræftede dyr. Badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås, da det nedsætter virkningsvarigheden. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgås behandlede dyr med forsigtighed indtil behandlingsstedet er tørt. Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænder efter brug.
Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet.
Før brug bør du altid læse brugsvejledningen, som er i pakningen. Alternativt kan du finde den på indlægsseddel.dk.
Dette er et Veterinære lægemiddel og følgende regler er gældende:
Aldersgrænse: Du skal minimum være 15 år, for at købe dette produkt. Oplys derfor din fødselsdato, i kommentarfeltet, inden godkendelse af din ordre.
Fortrydelsesretten frafalder: Vi gør opmærksom på at loppemidler, ifølge loven om salg af lægemidler, ikke tages retur og ikke kan byttes ved fortrydelse eller fejlkøb, da disse i så fald skal destrueres, fordi vi ikke må videresælge dem.
Kontaktoplysninger til lægemiddelstyrelsen:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
dkma@dkma.dk
Tlf. 4488 9595
Fax: 4488 9599
Pligttekst
Frontline Combo Vet er et middel til brug på huden mod lopper og flåter. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren.
Indikationer:
Behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat samt angreb af lopper og flåter hos ilder. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat og ilder. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og ilder og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende hunde samt drægtige katte.
Kontraindikationer:
Må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo, katte under 8 uger og/eller 1 kilo samt ildere yngre end 6 måneder. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Må ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat/ilder, da dette kan medføre overdosering. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Administrationsmåde: Til udvortes brug.
Dosering:
Til hund:
1 pipette Ó 0,67 ml fra 2-10 kg;
1 pipette Ó 1,34 ml fra 10-20 kg;
1 pipette Ó 2,68 ml fra 20-40 kg;
1 pipette Ó 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt.
Til kat og ilder: 1 pipette Ó 0,5 ml.
Andre dyr i husholdningen bør også behandles med et passende produkt.
OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat/ilder.
Bivirkninger:
Blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: Forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) samt opkastning og symptomer fra luftvejene observeret. Hvis dyret kommer til at slikke på applikationsstedet, kan voldsom savlen forekomme. Der kan ses forbigående ændringer af pelsens udseende på applikationsstedet (sammenfiltret/fedtet pels).
Forsigtighedsregler:
Badning inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Der foreligger ingen data vedr. mulighed for toksicitet af præparatet hos killinger yngre end 8 uger, der er i kontakt med behandlede moderdyr. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet, og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgås behandlede dyr med forsigtighed, indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at produktet kommer i kontakt med mund og øjne. Vask hænder efter brug. Præparatet kan forårsage irritation af slimhinder, hud og øjne. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen.
Pakninger: ãske med 3 eller 6 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml.
Udl. V. Dagsaktuel pris findes på Medicinpriser.dk. Læs indlægssedlen for mere information. Baseret på produktresumÚ 2018-08. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Boehringer Ingelheim Animal Health Nordics. Pligtteksten er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumÚ. Dette kan vederlagsfrit rekvireres på WWW.PRODUKTRESUME.DK
Har du brug for hjælp?
Vi sigter efter altid at yde den bedste service til både store og små kunder.
Har du brug for hjælp?
Vi sigter efter altid at yde den bedste service til både store og små kunder.