Vi søger en praktikant indenfor kommunikation/ markedsføring eller lignende

Vi søger en praktikant til vores digitale afdeling i sensommer/efteråret 2020.

Om os

Miljøfoder er en familieejet virksomhed, hvor alle medarbejdere altid er klar på at give en hjælpende hånd, når der er travlt.

Vores virksomhed huser 14 faste medarbejdere, alle med deres eget ansvarsområde, så man altid ved, hvem man skal spørge, hvis man vil vide noget om en bestemt vare.

Vi er en flad organisation, hvor alles meninger og holdninger er velkomne uanset om du er elev, kassedame, chef eller ejer.

 

Vi kan tilbyde

Miljøfoder har 2 fysiske butikker, en i Viborg og en i Ikast, sidstnævnte er hvorfra meget af kontorarbejdet foregår. Vores digitale afdeling er relativt ny, og vores webshop er stadig under opbygning. En del af dine arbejdsopgaver vil derfor bestå i at være med til at opbygge indholdet til den. Det vil sige billedmateriale, varebeskrivelser, og eventuelt grafiske elementer.

Derudover dækker den digitale afdeling over SoMe, nyhedsbreve og google ads.

Teamet du kommer til at indgå i er meget lille, og du vil derfor have mulighed for at komme med hele vejen rundt. Du kan også få lov til at arbejde mere koncentreret med et specifikt emne, hvis du brænder for det.

Afdelingen består af én hovedansvarlig, vores Webmaster, og en håndfuld medarbejdere som tager del i nogle af opgaverne, hovedsageligt arbejde med hjemmesiden. Du vil derved komme til at arbejde meget sammen med en enkelt person, og være med i kontakten til det øvrige personale.

Vi har kaffe og brød til formiddag, som en del af ansættelses ordningen, derudover har vi en frokost ordning, som du kan vælge at tage del i.

Vores forventninger til dig

Vi forventer at du er i gang med en uddannelse indenfor kommunikation, multimediedesign eller markedsføring. Vi forventer også at du har en naturlig interesse for dit fag, og kan være med til at komme med nye ideer til hvordan dine evner kan bringes i spil, og du derved kan arbejde videre på dine kompetencer.

Miljøfoder er hobby landmandens grovvare butik, og vores sortiment rangerer lige fra hegnspæle, til plantejord, til dyrefoder og tilbehør. Det er derfor et stort plus, hvis du har interesse eller erfaring med dyr, landbrug, havearbejde eller noget helt fjerde som vi endnu ikke selv har tænkt på.

Meget af den interne kommunikation foregår i forbifarten eller i kaffepausen, hvorfor det er vigtigt, at du kan møde ind på kontoret i Ikast.

Vi har selvfølgelig ikke nogen vilde forventninger om at du er Superman og bare kan det hele inden du starter i praktik. Vi vil gerne lære dig det vi ved, og lære af dig, hvis du har cutting edge viden som er gået vores næser forbi.

En praktik er til for at du kan lære at bruge din teoretiske viden i praksis, og det vil vi give dig rimeligt frie tøjler til at udforske hos os, indenfor de rammer vores virksomhed står for.

 

Sammen med dig, vores praktikant, vil vi sammensætte dine arbejdsopgaver ud fra din uddannelses læringsmål, dine kompetencer og dine interesser.

Butikken er åben alle hverdage mellem kl. 8.30 og kl. 17, derfor vil din arbejdstid også, som udgangspunkt, ligge derimellem.

Praktikken forløber i det tidsrum din uddannelsesinstitution har valgt.

 

Spørgsmål og ansøgninger eller andet kan sendes til 

Webmaster Josefine Hoffmann

på e-mail webmaster@miljoefoder.dk

Vi indkalder løbende til samtaler, og opslaget fjernes, når vi har fundet den rette.

Hvordan er livet som medarbejder hos miljøfoder?

Som du måske allerede har læst på vores om os faneblad, så er vi en familieejet virksomhed, og selvom medarbejder staben har spredt sig ud over familiære grænser så er alle medarbejder en del af Miljøfoder familien, og vi behandler hinanden derefter. Det betyder, at vi hjælper hinanden hvor vi kan, arbejdstonen er nede på jorden, og alles meninger og ideer er velkomne uanset om man er elev eller medejer!

Den gode stemning vi har, medarbejdere imellem, smitter ofte af på kunder og gæster i butikkerne, så de altid kan føle sig mødt, hvor de er. Det betyder også at det kan anses som en 'oplevelse' at være i butikken.

Vi vægter kundeservice højt, og tager hånd om hver eneste kunde, uanset om det er Erna som har købt en pose ærtefrø, eller Niels som har købt flere paller med sphagnum.

Hvis du kan se dig selv i en virksomhed, hvor en kollega er en ven, og selvom der er travlt også er tid til en krammer og et godt råd. Hvor vi fejrer hinandens succes og arbejder med et fælles mål for øje, uanset afdeling. Så vil jeg anbefale dig at holde øje her.
Hvem ved, måske er det lige om lidt DIG vi mangler vores team!