Kære kunder
Hos Miljøfoder tager vi coronavirus meget alvorligt. Men vi skal også passe på vores dyr i denne krise, og sørge for at de får foder hver dag. Derfor holder vi, ind til videre, vores normale åbningstider i begge butikker.
Vi følger sundhedsstyrelsens og regeringens anbefalinger så vi – sammen med jer – kan passe bedst muligt på hinanden og vores dyr.
Når du kommer for at handle, vil vi bede dig om:
- Følg sundhedsstyrelsens anbefalinger og bliv hjemme, hvis du på nogen måde er syg eller er i en særlig risikogruppe.
- Vask hænder og brug håndsprit, inden du handler – du må også gerne benytte vores kundetoilet til en ekstra håndvask.
- Bær gerne handsker, når du skal bruge vores indkøbsvogne.
- Hold altid mindst 2 meters afstand til andre mennesker.
- Nys eller host i dit ærme, og ikke i hænderne.
- Undgå at røre ved dit ansigt, mens du handler.
- Send helst kun 1 person afsted for at handle – mød ikke op med hele familien.
- Overhold de optegnede afstandsmarkeringer, hvis der er kø ved kassen.
- Betal IKKE med kontanter, hvis det er muligt. Benyt dig af betalingskort eller Mobilepay.
- Har du muligheden for det, anbefaler vi dig at lave en webordre her på siden og få varerne leveret ved din hoveddør med fragtmand.
- Bor du tæt på en butik, kan du også med fordel ringe/lave en webordre til afhentning på butikkens p-plads – herved undgår du flest mulige mennesker OG slipper for at betale fragt.
Vi håber, I vil hjælpe os med at passe på hinanden og vores dyr i denne svære tid.
De bedste hilsner
Karsten Bank, adm. direktør