RigtigHundemad og Bella's Barf
Viser 1–18 af 53 resultater
Bella’s favorit Barf
RigtigHundemad har ved udvælgelsen af deres kød lagt stor vægt på kvaliteten, for det er af stor vigtighed, at der er dyrevelfærd hele vejen til madskålen. De benytter således kun kød godkendt til human ernæring og bestræber sig på at dyrene har haft et værdigt liv. Det meste kommer fra Danmark, mens rensdyr er fra Nordsverige og hjort er fra de store skove i Bayern i Sydtyskland. Deres produktionsenhed drives udelukkende af solenergi, hvilket i sig selv er en bedrift med tanke på, at arbejdstemperaturen er temmelig langt under frysepunktet.
Fodringsvejledning af BARF
Dosering er som udgangspunkt:
2 % af kropsvægten for en voksen hund fordelt på 1 dagligt måltid5 % af kropsvægten for en unghund fordelt på 2 daglige måltider10 % af kropsvægten for en hvalp fordelt på 3 daglige måltider10 % af kropsvægten for drægtige og diegivende hunde
Hvis hunden taber sig øges mængden eller der tilføres ekstra fedt (op til 25 % ekstra 5 dage i ugen). Er hunden overvægtig skal man fodre efter ønsket kropsvægt.Hvis man har en lille aktiv hund er den daglige mængde måske 3 % hvorimod en stor rolig hund kan nøjes med 1,5 %.
Hvis kødben ikke spises skal de ses som tilskud, og der gives i stedet kød med ben/brusk denne dag.
Man kan også fodre med fuldfoder løsninger. Her gives der fuldfoder 5 dage om ugen og 1 dag med ben samt 1 fastedag. Det er vigtigt at variere kødtypen. Hunden skal gerne omkring min. 3 forskellige dyrearter pr. måned. Fuldfoder kunne f.eks. være Bella’s Barf der indeholder alt hvad din hund behøver.
Rigtig Okse, Rigtig Lam og Rigtig Kylling er alle fuldfoder varianter hvor hver pose indeholder det korrekte forhold mellem kød, indmad og knogler/brusk. Du skal blot tilsætte vitaminer/mineraler og olie.
Variation er kodeordet og husk vitamin/mineral tilskud samt olie. Intet fødeemne må overstige 50 %.
Fordele ved Bella’s favorit BARF
- Hunden bliver ofte gladere og livlig. Dette kan for eksempel ses på øjne, pels og daglig aktivitet.
- Hyperaktive hunde finder ro og balance.
- Hundens figur bliver normal og er ikke oppustet på grund af ophobning af affaldsstoffer.
- Hunden får en bedre ånde og dårlig pelslugt forsvinder.
- Mindre afføring.
- Belægninger og tandsten mindskes eller forsvinder.
- Immunforsvarets forsvarsmekanisme genskabes.
- Optagelsen af føde og udskillelsen af affaldsstoffer forbedres.
De første tegn efter en kostomlægning til BARF:
- Hyperaktivitet eller stresslignende tilstande nedsættes indenfor den første uge.
- Indenfor 14 dage vil farvenuancen blive dybere og pelsen mere blank og selvrensende.
- Indenfor 14 dage begynder belægninger på tænderne at forsvinde.
- Større muskler og stærkere sener.
- Hængende øjenlåg vil blive mindre og kan ofte lægge sig helt ind til øjet som de skal.
- Øjne der løber i vand vil ofte forsvinde.
Det kan tage op til 1 år før dyret har repareret sig selv – alt efter sundhedstilstanden fra start.
Tanken bag BARF
Hunden er, ligesom ulven, en Carnivore. Dvs. de spiser fortrinsvis kød og fordøjelsessystemet er indrettet således at hunden kan konsumere et nedlagt bytte. Hunden er både jæger og ådselæder.
- Hunden sluger sin føde uden at smage på det.
- Foderet kommer ned i mavesækken i store stykker.
- Fordøjelsesprocessen er kort og foder der ikke er tilpasset rovdyr, vil udskilles i stort omfang.
Fordøjelsen starter i munden hos hunden, ligesom hos mennesket, men hunden har ikke enzymer i spyttet der kan nedbryde kulhydrater.I hundens mavesæk er der en meget høj koncentration af saltsyre, som er med til at uskadeliggøre eventuelle farlige bakterier. Hunden mavesyre har en pH-værdi på 1. Til sammenligning ligger menneskets på 4-5. Desuden kan mavesækken udvide sig meget, så den kan rumme store portioner kød.
Hundens fordøjelseskanal er kort, så sammen med det manglende enzym i spyttet, passerer kulhydrater ufordøjede gennem hunden.
- Ingen fordøjelsesenzymer i spyttet (ingen nedbrydelse af kulhydrater).
- Mavesækken kan blive meget stor.
- Mavens syreindhold er høj, så det kan fordøje ben og bekæmpe dårlige bakterier.
- Kort tyndtarm umuliggør effektiv fordøjelse af kulhydrater.
Foders næringsstoffer måles i optagelighed. Et foder med høj vegetabilsk indhold har en lavere optagelighed end foder med højt kødindhold.
Husk at der er ikke nogen tilberedning med RigtigHundemad, alt serveres råt!
Hvis du ikke ønsker at give din hund kød at spise, så har vi også et stort udvalg af tørfoder til hunde, hvor de får alt de næringsstoffer, som de har brug for.
Vitaminer og mineraler til hunde
Hvorfor give vitaminer/mineraler? For at have en sund hund med et godt immunforsvar, kræver det at kroppen får de byggesten/celler den har brug for. Vitaminerne styrer kroppens optagelse af mineraler, så disse skal altid gives sammen. Find alt i tilskud til hunde her.
Vi anbefaler Anibio Barf-Complex
Olie til hunde
De essentielle (livsvigtige, som skal tilføres udefra) fedtsyrer (omega– 3—6—9) har mange vigtige opgaver i kroppen. F.eks. spiller omega-3 og 6 en stor rolle i kroppens forsvar overfor ubudne gæster og omega-3 er en vigtig bestanddel i hjernevæv. Olie og vitaminer/mineraler er altså vigtige for at kødet overhovedet kan udnyttes.
Vi anbefaler Grizzly Vildlakseolie.
Frugt og grønt til hunde
Da vi i DK ikke kan købe kallun med indhold, kan vi tildele frugt/grønt sammen med kallun. Der er ingen studier for om hunden har brug for det, eller om den har gavn af det. Men kan hunden lide det kan man give den det. Dog max 10 % af kødmængden, hvor du trækker mængden af grøntsager fra kødmængden.
Rå kødben
Kødben gives ca. 1 gang ugentligt. Eller som dessert efter hvert måltid. Gives det en gang ugentligt erstatter det ”det normale” måltid og gives i samme mængde som måltidet. Kødben holder tænderne rene og dækker hundens kalkbehov. Det udfylder også hundens behov for at flå/bide/flænse og giver derved en mere rolig hund, da dens basale behov herfor bliver dækket. Giv ALDRIG tilberedte ben da de kan splintre.
Reagerer din hunds mave, når den får rå kødben – enten som vandig eller meget hård afføring, så kan du med fordel servere en lille portion kallun en halv times tid inden den får sit kødben. Kallunen hjælper mavesyren med at fordøje kødbenet korrekt.
Godbidder til hunden
Du kan roligt give guffer til din hund. De skal dog være naturlige (fremstillet af kød) eller du kan lave dem selv af kød du tørrer eller koger. Det kan også være lidt frugt eller grønt eller en bid frisk kød. Det er bare vigtigt at det er uden kornprodukter.
Prøv f.eks. RigtigHundemad træningsbidder eller RigtigHundemad oksehud til både store og små hunde.
Ikke det du søger? Find derfor det brede udvalg af godbidder til din hund her.
Kom godt i gang med Bella’s BARF
Man kan sagtens bare begynde. Man skal dog være opmærksom på at der ofte vil komme en større/mindre udrensningsfase af affaldsstoffer fra tørkosten. Dette kan komme til udtryk som lind mave, hård mave eller opkast.Nogle starter hunden på kallun de første 5 dage efter tørkost, indtil maven er i orden. Når hundens afføring ligner en sort, slimet skovsnegl, kan der begyndes med almindelige rå måltider. Efter ca. 3 mdr. er hunden klar til rene måltider med ben. Indtil da gives de kun som snack. Nogle giver hunden en fastedag inden de starter op med råt.
Der fodres et måltid om dagen. Men er hundens appetit større eller den ofte tigger mad, kan man fodre dobbeltportion hver anden dag i stedet, så hunden oplever at blive godt mæt. Ved tørfoder er der mange der giver flere små måltider for at forhindre mavedrejning. Det er yderst sjældent set at en råfodret hund får mavedrejning. Dette sker oftest når hunden har spist en masse tørfoder og derefter slukker tørsten med vand. Det får maveindholdet til at skvulpe og den utrænede mavemuskulatur kan slå en kolbøtte. Råfoder indeholder naturligt væske, så hunden vil ikke drikke samme mængde vand efter et råt måltid, som ved et tørfoder måltid.
Der skal ALTID fodres i gulvhøjde. Både mad og vand.
Fastedag:
Når man råfodrer fylder man hundens mavesæk hver gang. Fridage er med til at sikre at mavesækken kan trække sig helt sammen igen. Herved trænes organet til at være fit-for-fight.
Bella’s BARF
Det skal ikke være svært at BARF’e sin hund. Med Bella’s BARF er det nu blevet endnu nemmere.
Bella’s Barf er et fuldfoder til dig der gerne vil servere det bedste for din hund, på en nem og overskuelig måde. Bella’s Barf er et komplet måltid med både vitaminer og mineraler samt lakseolie fra vildfanget laks.
Nem og hurtig BARF uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Bella’s Barf kommer i medaljoner a 30 g, bøffer på 125 g eller i blokke a 500 g. Det kan også bruges som topping på tørfoder. Lad Bella’s Barf medaljoner tø op oven på tørfoderet i skålen, således at kødsaften siver ned i tørfoderpillerne og gør dem ekstra lækre.