Træpiller

Træpiller i Ikast og Viborg

Hos Miljøfoder har vi solgt træpiller i Ikast, siden vi lukkede dørene op i 1994. Da vi i 1999 åbnede vores anden butik, begyndte vi også at sælge træpiller i Viborg.
Det generelle forbrug af træpiller i Danmark er steget kraftigt de sidste 20 år, i takt med at de danskere som bor i boligområder uden adgang til fjernvarme skiftede deres gamle oliefyr ud med nye træpillefyr, som et billigere og mere miljøvenligt alternativ. Danskerne begyndte at foretrække biobrændsel frem for afbrænding af fossile brændstoffer, når det kom til at varme vores huse op – miljøet har fået en meget større betydning i danskernes bevidsthed, og derfor er træpiller bl.a. blevet populære, som en CO2 neutral varmekilde.

God kvalitet til en fornuftig pris

Vores sortiment af træpiller har ændret sig i årenes løb, i takt med markedets udbud og efterspørgsel, leverandører mv. Dog har vi altid sørget for, at vores træpiller er i god kvalitet, af rent træ, med højt askesmeltepunkt, piller der er fri for slagger og smuld. Vi sælger kun træpiller, der kommer fra leverandører vi stoler på, og som kan stå inde for pillernes kvalitet, produktion og oprindelse. Vi sælger bl.a. de populære danske HP træpiller fra Ekman, samt danske Supreme træpiller og svenske Stora Enso piller. Nogle af træpillerne fås som ”løse træpiller”, hvilket vil sige at de bliver leveret i en lastbil og bliver blæst direkte ind i din silo.

Træpiller i 6 og 8 mm.

Træpillerne fås i både 6 mm., og 8 mm., og kan bruges uanset om du har pilleovn, pillefyr – som fx et af de populære Stokerfyr – du bruger til at varme hele huset op i vinterhalvåret, eller om du blot har en pillebrændeovn, pillepejs el.lign., der står i stuen for hyggens skyld. Træpillerne anvendes også af mange som et støvfrit alternativ til almindelige spåner, som strøelse i hestestalden, marsvineburet eller kaninhuset.

Mængderabat på træpiller

Alle vores træpiller kan købes i hele paller eller som enkelte sække, og prisen varierer derefter. Ønsker du billige træpiller, skal du købe en palle af gangen, eller gerne til en hel fyringssæson, hvis du vil benytte dig af de tilbud, der er først på sæsonen – så er du sikret den billigste pris på træpiller af en god kvalitet. Du skal blot huske at opbevare dem tørt og gerne mørkt, så kan du sagtens have dem stående vinteren over. Du kan se hele vores sortiment på siden her, men er også meget velkommen til at ringe til en af vores butikker, for yderligere råd og vejledning. I vores butikker kan du, i efteråret, også lave en kontrakt på sæsonens brug af træpiller, og dermed låse prisen på det antal paller, du skal bruge den kommende vinter.